Team Taasinge

Cykelklub

11. juli 2011

La Marmotte dagbog

25/6:

Afrejse fra Sundhøjskolen hvor koner og børn sendte os af sted i højt humør. Holdet holdt sammen de første 200 km indtil grænsen, hvor kyllingen kendte en genvej og så var feltet spredt. Resultatet var at Bjarke blev fra os andre. Der blev proviateret i Fleggaard inden vi kørte videre sydpå.

Johnny havde musikken med så vi lærte hurtigt Team Easy on’s sang. Ved midnatstid havde vi andet stop og Erik diskede op sandwich hjemmefra og så gik det ellers videre ud i den våde nat. Der var finregn det meste af natten.

26/6:

Lidt i seks nåede vi grænsen til Schweiz. Igen gjorde Jacob og kyllingen sig bemærket da de som eneste TT-bil blev hevet ind til siden. Vi andre snakkede om at det var godt at det ikke var Johnny’s bil der blev endevendt, da han havde lavet små poser med hvidt pulver hjemmefra som grænsepolitiet sikkert havde undersøgt nærmere ;-) Solen skinnede nu fra en klar himmel så nu lignede det endelig noget. Masser af tunneller og udsigt til snedækkede bjerge mødte os på vejen frem mod sidste pitstop og morgenmaden.

Campingpladsen blev fundet lidt i 11 den dag. Folk blev indlogeret og cyklerne taget frem og samlet. Et par stykker tog ind til byen og handlede ind til frokosten. Bjarke havde medbragt hjemmebagt rugbrød til stor glæde for alle.

Så skulle vi endelig ud og cykle. Temperaturen nede i dalen var omkring de 35 grader, så det var pænt varmt. Efter en kort opvarmning kørte vi ind på Alpe d’Huez og begyndte at klatre opad. Feltet blev hurtigt spredt til alle sider. Varmen var ulidelig og jeg måtte stå af 3 gange fordi pulsen gik helt amok, men til sidst kom vi da alle op. I byen på toppen hilste vi på Jan Jyde og Thomas Flindt som også skal køre La Marmotte. Så gik turen ned ad den vej vi lige havde kæmpet os op ad. Nedkørslen var også første gang jeg trillede ned af store bakker, så der var noget bremse og svingteknik der lige skulle læres.

Efter turen var vi en folk der hoppede i campingpladsens swimmingpool for at få løsnet musklerne og vasket sveden af. Aftensmaden havde Johnny kreeret pasta med kødsovs. Derefter blev der slappet af i hytterne inden folk dejsede om. Erik Holm fremdrog en prikket trøje som skal finde en ny ejermand hver dag til den præstation der var lid ud over det sædvanlige. Beskeden som han er fik han den selv for største slikindtag på vejen herned samt det faktum at han var først på toppen af Alpe d’Huez.

27/6

Efter morgenmaden blev det besluttet at give Alpe d’Huez endnu et forsøg. Igen viste Erik Holm eminente bjergben og kom først op på toppen, endda i en tid lige under en time. Denne gang kom alle op uden pauser undervejs. På turen ned viste Carsten og Johnny hvordan man kommer ned i en fart. 88 km/t nåede de op på.

Efter frokosten blev vi enige om at køre ud og tage Le deux Alpes. Endnu et bjerg blev indtaget og endnu engang med Erik først på toppen. Flere af os kunne godt mærke at vi havde taget Alpe d’Huez tidligere på dagen, men humøret var over at have nappet to toppe på en dag vel vidende at på selve løbet skulle vi klare 4 på samme dag.

Flere havde fået stor respekt for bjergenes størrelse og der blev tjekket at grejet kunne klare strabadserne. Kransene bagpå, bremser og dæk blev skiftet flere steder. Jacob var så uheldig at få ødelagt fælge og bremseklodser på vejen ned ad Alpe d’Huez så han måtte låne nogle af de ekstra hjul vi havde med.

Dagens prikkede trøje gik til Rene for fantastisk kørsel opad.

28/6

Inden turen til Frankrig havde Lars foreslået at vi kørte hele ruten undtagen Alpe d’Huez om tirsdagen. Den plan blev vi alle enige om var lidt for ambitiøs. Kompromiset blev at vi kørte den første del over Glandon i bil med cyklerne i Carstens bil for derefter at køre fra byen St. Jean de Maurienne over Telegraphe og Galibier og hjem til campingpladsen hvor vi så ville sende den sidste bil af sted efter de biler vi efterlod.

Det blev en interessant tur.

Glandon viste sig at være et meget varieret bjerg. Det værste ved bjerget var dog nedkørslen og vi blev alle enige om at det var godt den er taget ud af tidtagningen. Det var en meget smal og kringlet vej ned.

I St. Jean de Maurienne spiste vi lige en let frokost inden vi steg på cyklerne. Så af sted. Da vi krydsede floden havde vi turens første styrt. Johnny fangede desværre Bjarkes baghjul og blev sendt i asfalten. Heldigvis skete det med lav fart så han slap med en hudafskrabning. Efter at have sundet sig drog vi videre over floden og begyndte at klatre op ad Telegraphe. Det var den varmeste dag vi havde hernede med 40+ i dalen, så alle led i varmen. Kock måtte desværre give op p.g.a. kramper og da Johnny klagede over sit forhjul byttede de inden Kock trillede tilbage efter den første bil.

På toppen af Telegraphe valget Flemming at trille tilbage efter endnu en bil for at spare på kræfterne til senere på ugen. Bjarke erklærede at han ville vende om på toppen af Galibier for at køre tilbage efter sin egen bil. I samlet flok trillede vi ned ad Telegraphe til Valloire hvor opstigningen til Galibier begyndte. De første 8 km var stille og rolige men langsomt tog stigningsprocenten til og vi blev igen spredt for alle vinde. Jeg havde haft kvalme og dårlig maven hele dagen, så jeg måtte igen stoppe flere gange inden toppen blev besejret sammen med Johnny på de sidste par kilometre.

Vi havde aftalt at samle op små 10 km fra toppen, da temperaturen heroppe kun var 18 grader og det var temmelig blæsende. Så det var med hujende tilråb og klapsalver vi blev modtaget af de andre. Så kom der en lang nedkørsel, hvor de største spændingsmomenter var at køre igennem tunnellerne. Trætte men glade kom vi alle tilbage og mens vi ventede på de chaufførerne blev benene hvilet og strakt ud. Alle erklærede onsdagen som hviledag.

Den prikkede trøje gik til Johnny for sin store fighterindsats på de to bjerge og gode humør undervejs.

29/6

”hviledagen”

Kent, Rene og Jacob var de eneste der virkelig forstod ordet hviledag alle andre satte ud for at prøve Glandon helt eller delvist. Jeg måtte hurtigt sande at benene ikke kunne noget så jeg trillede i eget tempo ud til foden af Glandon og tilbage igen i lavt gear uden belastning. De andre fortsatte derudaf. Kent rapporterede efter en tur til byen at han havde set Müller kører op ad Alpe d’Huez.

Efterhånden som folk kom tilbage kunne vi høre at Glandon var til at tale med. Bjarke valgte da han var kommet tilbage fra toppen af Glandon at han ville se hvordan benene tog Alpe d’Huez så han tog derop igen.

Dagens trøje gik til Bjarke fordi han sørgede for et solidt morgenmåltid med røræg og bacon, samt det faktum at han ikke kunne få bjerge nok.

30/6

Torsdag morgen stødte Morten Eeg til os. Han havde kørt herned med SCC men ville gerne bo sammen med resten af TT’erne. Det var også dagen hvor vi skulle op på Alpe d’Huez for at hente vores startnumre. Vi havde dagen inden aftalt at tage begvejen op fordi den var blidere end de 21 sving. Men da Morten gerne ville denop af dem tog Bjarke og Müller med ham. Erik havde erklæret cykelfri dag, så han trillede op i en bil. Bagvejen var ganske rigtig ikke så hård og da udsigten tilmed var fantastisk blev det en dejlig tur op ad bjerget. Alle kørte i et roligt tempo og fulgtes op i to grupper. Carsten, Jacob og jeg lå fremme og valgte et forkert sving undervejs, så efter en kilometers klatring endte vejen blindt og vi måtte køre tilbage og tage den rigtige vej. Oppe i d’Huez mødte vi Morten, Müller og Bjarke som sad og nød frokosten på en lille cafe. Numrene blev hentet og Erik tog dem alle med ned i lejren for os.

Morten Eeg modtog dagens prikkede trøje, fordi han trak Müller og Bjarke endnu en tur op ad Alpe d’Huez.

 1/7

”Dagen før dagen”

Alle var hjemme hele dagen. Cyklerne blev tjekket og tjekket, og Jacobs blev tjekket en ekstra gang.

Enkelte trillede 25-30 km i roligt tempo for at få den værste uro ud af benene. Ellers blev der handlet gear på toppen af Alpe d’Huez og i byen og taskerne blev pakket og ruten nærstuderet en sidste gang. Tidligt i seng for starten skulle gå allerede 7.50 næste dag.

Jacob modtog den prikkede trøje for sin flittige brug af Skipper cykelstander gennem hele dagen.

2/7

Løbsdag.

Vi stod op til en meget kold morgen. Svendborg folkene som vi skulle mødes med fortalte at der var is på bilerne på toppen af Alpe d’Huez og temperaturen i dalen var omkring 6 grader. Der blev spist morgenmad og pakket sammen og så af sted frem til startområdet. Vi blev smidt ind i en kilometerlang bås blandt de sidste 5000 startnumre. Der blev snakket og tisset ved floden og så af sted. 5000 mand på én gang. Der var cykler alle vegne. Holdet blev hurtigt spredt efter evner og angrebslyst og å hen til første bjerg.

På Glandon var det rimeligt svært at komme frem. Selv om feltet blev strakt ud var der stadig mange cyklister over det hele. På toppen af Glandon var der depot hvilket var lig med kaos. Vi havde set en vandpost på nedkørslen så derfor kørte de fleste af os bare igennem depotet.

Af sikkerhedsgrunde er tidtagningen suspenderet på vejen ned fra Glandon. Der var officials over det hele til at signalere og skilte med ”tag det roligt”. Alligevel så vi enkelte der var styrtet på nedkørslen, men heldigvis ingen fra Team Tåsinge. Da tidtagningen blev sat i gang igen var der et mindre transportstykke på ca. 25 km inden næste udfordring.

På Telegraphe blev feltet endnu engang splittet. Der var stadig mange ryttere for begyndte vi at hente de langsomste fra gruppen på 3000 der startede 7.30. 5 km fra toppen skete holdets eneste styrt i løbet. En englænder slog et slag med sin cykel da jeg var på vej udenom ham. Heldigvis skete uheldet i lav fart, så det blev til et skrabet knæ og en såret stolthed. Til gengæld kørte jeg resten af vejen op på rent raseri over ham. Bjarke, som jeg sad sammen med fik dog en undskyldning med hjem. Depotet på Telegraphe var ikke lige så fyldt som det på Glandon, så der blev tanket inden vi forsatte ud mod Galibier.

Galibiers opkørsel kan deles i to, hvor første del ikke er så stejl, mens de sidste 8 km stiger med omkring 8-9%. Vinden kunne mærkes på det åbne bjerg efterhånden som jeg nærmede mig toppen. Jan Jyde og Team Barneleg havde lavet depot 8 km nede af Galibier som vi også kunne benytte. Så det var bare at få vindvesten på og komme derned. Kulden var bidende og jeg sad og rystede på vejen ned til Jan.

Frisk vand og en sandwich og så kunne jeg fortsætte nedad mod Bourg d’Oisans. Ved foden af Alpe d’Huez var der endnu et depot. Dunkene blev fyldt og så manglede der ”kun” små 15 km til løbet var slut. Scenen var sat. Der var tilskuere hele vejen op der heppede på alle deltagerne. Bjergets hårdhed stod mejslet i alle deltagernes ansigter. Alle led, undervejs var der depoter med vand. Jeg tog et glas på vejen og kastede og hældte det over mig og det gav lidt ekstra energi. Jeg kæmpede mig videre op ad bjerget. På vejen op blev jeg mødt af Erik, Carsten, Skipper, Rene, Bent og Bjarke som alle var på vej ned.

Mellem sving 3 og 4 blev jeg nødt til at stoppe op og samle kræfter til det sidste stykke. Mens jeg sad der kom Morten Eeg forbi mig. Med fornyet styrke kastede jeg mig ud på bjerget og det sidste stykke op. Den sidste kilometer var relativ flad hvilket gjorde at man kunne ræse i mål mens tilskuerne jublede og heppede på os som om det var en Tour-etape. I målområdet var der proppet med brugte ryttere. Efter en halv times tid var jeg endelig klar til at trille ned ad bjerget igen. På vejen ned fik jeg heppet på Lars, Johnny, Kent og Thomas Flindt.

Alle 14 mand gennemførte. Bedste mand var var Erik med en tid på 7.09, Carsten blev toer med 7.18. Trediepladsen gik til Skipper med 7.24.

Da alle var kommet vel ned på campingpladsen sørgede Bjarke for et sandt festmåltid i form af mørbradgryde og den prikkede trøje blev uddelt en sidste gang. Dagens vinder var Kent Kock for fightervilje på dagens etape og redningsmand for Flemming da han ikke havde flere slanger.

Til sidst kan jeg kun sige at alle 14 mand havde en fantastisk tur og løbet var en oplevelse for livet. Tak for en dejlig uge til alle.

Morten Bang

.