Så fik Team Taasinge afholdt Deres første klubmesterskab, og hvilken start.

Der skal fra formanden lyde en stor ros til arrangørerne og en tak til hjælperne, det havde de sku styr på og tilmed sørget for super vejr. Der var 20 tilmeldte, men desværre måtte forhånds favoritten (skiltekongen) melde afbud pga. en skade (tror sku bare han er i dårlig form). Så 19 glade TT'er var mødt op.

Thomas Mauritsen bød alle velkommen, han var glad for at næsten 20 stk. kunne bakke op om mesterskabet, samt påpegede han, at der skulle køres med omtanke og efter trafikreglerne.

Næsten præcis kl. 10 kom vi i gang. De 2 fælles runder på den store rute, blev kørt med Master, men der må have været en del nervøsitet og spænding i feltet, der blev konstant pisset til højre og venstre, så der var jo rigelig med tid til at snakke på kryds og tværs (hyggeligt). Dem som nu engang var mødt op i mål området (også flot fremmøde her), fik testet deres tålmodighed, da feltet jo var lidt længe om at få kørt de 2 runder, men rundt kom vi. Feltet blev stoppet inden de sidste 4 korte runder, så var man sikker på fælles start. Der blev hurtigt sat tempo i feltet, så der blev rimeligt hurtigt skabt nogle grupper, hvor alle næsten kørte efter bedste formåen. Bakken på Vornæsvej satte hurtigt sine spor, da den blev brugt til at sortere antallet af ryttere i div. grupper. Bla. blev frontgrupper reduceret til 7 mand pga. dette, de 7 holdt sammen til det hele skulle afgøres på bakken på Vornæsvej. Som vanligt er der jo altid nogen som tager mere af slæbet end andre, Bent og Jacob H var de store træk dyr i frontgruppen, den sidste omgang var måske lidt præget af taktik, da man vidste at kræfterne skulle bruges på bakken. Dette viste sig jo så også at være sandt. 18 stk. ud af 19 gennemførte( Kent K påstod at han fik defekt)


Resultatet for klubmesterskabet blev således.

Nr .1 Claus Skipper

Nr. 2 Jacob Haaber

Nr. 3 Carsten Christiansen

Nr. 4 Bo Tønnesen

Nr. 5 Erik Holm

Nr. 6 Kenneth Ludvig

Nr. 7 Bent Nielsen

Nr. 8 Morten Bang

Nr. 9 Jacob Vindt

Nr. 10 Bjarke Romby

Nr. 11 Lars Müller

Nr. 12 Morten Eeg

Nr. 13 Philip Busch

Nr. 14 Jesper Isaksen

Nr. 15 Michael Nørregaard

Nr. 16 Henrik Linaa

Nr. 17 Torben Madsen

Nr, 18 Michael Pedersen (Bimmer)
 

Det skal siges, at der blot var lidt over 7 min. forskel på første og sidste mand
 

Efter de hårde strabadser, var der Øl/sodavand og sandwich til alle, sjovt nok var det øl og vand der trak mest til at starte med, folk skulle lige komme sig inden de kunne overskue at sætte tænderne i en sandwich. Efterfølgende var der præmieoverrækkelse og nr. 1,2 og 3 skulle hyldes. Da div. sponsore havde været flinke til at støtte med gaver, var der sponsor gaver til alle deltagende. Så en stor tak til dem som har sponseret Bo Grønt, FTZ, McDonalds, Ekspert og Bikers Best (håber alle kom med).

Som tidligere nævnt var der mødt familie medlemmer, samt andet godt folk op som tilskuere, også en stor tak til Jer. I var gode til at skabe stemning med tilråb og klapsalver, det gør at man lige giver sig det sidste og at det er sjovere at deltage.

Så alt i alt et super arrangement !

Det blev i denne forbindelse også offentliggjort, at dette er en tilbage vendende begivenhed. Så første weekend i september, afvikler Team Taasinge sit klubmesterskab.

Vi ses i år 2011

De bedste cykelhilsner

Formanden