|
Efter diverse små problemer blev vi alle checket ind så vi
kunne komme af sted til Mallorca, flyve og busturen gik fint,
der opstod først problemer da vi skulle have udleveret nøgler
til vores lejligheder. Pga. de oplysninger som hotellet havde
fået fra Bravo Tours omkring hvilke personer som kom, ikke
stemte med de personer som rent faktisk stod og gerne ville have
en nøgle, så Bjarke kom lidt sent i seng.
Næste morgen var alle dog klar, der var et meget bredt udvalg af
morgenmad, så alle havde en chance for at få noget at spise
inden den første træningstur.
Træning dag
1.
Vi lagde ud med en tur, som ikke havde de
store knolde i starten, turen gik igennem følgende byer,
Sa Pobla, Büger, Chapanet, Selva. Efter
Selva begyndte en opstigning på cirka 8 km turens første bjerg
og for nogle af deltagerne det første rigtige bjerg som de
skulle bestige, turens første klatretur gik super godt, alle kom
op, og meget passende lå der en tankstation på toppen hvor der
var mulighed for at få nye forsyninger af drikkevare. Vejret på
den første dag var noget nær perfekt, så da vi kørt fra tanken
var der en god lang nedkørsel med en enkel lille stigning på, da
vejen var dejlig tør var her chancen for at give den gas nedad,
nedkørslen gik til Polenca videre til Port Polenca, derfra hjem
til hotellet, en dejlig tur, hvor alle fik prøvet, hvad det vil
sige at køre i bjerge
Tur fakta
83 kilometer
24.5 i gennemsnit
936 højdemeter
8 % max stigning
3 % gennemsnits stigning
Træning dag
2.
Dagens tur var på forhånd en af dem som vi
helst skulle køre, da det er en af de bedste stigninger på hele
Mallorca, nemlig turen ned i ”hullet”, en tur hvor man først
kører ned, hvorefter man vender sin cykel 180 grader for at køre
en samme vej opad, turen startede med, at vi kørte til Polenca
og opad den stigning, som vi dagen før havde kørt nedad, så vi
endte igen næsten ved tanken fra dagen før, derfra gik turen til
en meget på Mallorca berømt appelsinbod, derfra videre til Sa
Moleta, hvor nedkørslen til Sa Calobra starter.
Nedkørslen er 12 km lang, igen var vi
heldige med vejret, så vejen var tør, desværre var der mange
busser og biler, som der også skulle være plads til, men igen en
mulighed for at køre stærkt nedad. Alle kom vel ned, desværre
begyndte det at regne, da vi stod og nød udsigten nede i Sa
Calobra, så da den eneste vej væk derfra var de samme 12 km bare
opad, var det bare om at komme i gang igen inden vi blev kolde,
vejrmæssigt blev det en kæmpe udfordring at køre op, regnen tog
til, og det begyndte også at tordne, sigtbarheden var til sidst
nede på max 50 meter pga. skyer.
Men igen alle kom op i god behold, turen
hjem blev ændret, så den ikke blev alt for lang, da vi alle
frøs, så turen gik over Selva, Chapanet, Büger, Sa Pobla, og
hjem til hotellet i Alcudia.
Tur fakta
111 km
20.3 i gennemsnit
2030 højdemeter
13 % max stigning
5 % gennemsnit stigning
Træning dag
3.
Efter turen i går var der dømt afslapning i
dag, vi havde også fået 3 ekstra ryttere med fra Team Ultimate.
Turen gik mod sydøst hvor dagens højdepunkt var en opkørsel til
et kloster, som hedder Bonany, en stigning som vi nok ikke havde
regnet for noget særlig, men den trak alligevel tænder ud.
Turen gik over følgende byer Can Picafort,
Petra op til klosteret tilbage til Petra, videre til Sineu,
Llubi, Sa Pobla, og hjem til hotellet.
Tur fakta
84 kilometer
26.4 i gennemsnit
670 højdemeter
9 % max stigning
2 % gennemsnit stigning
Træning dag
4.
I dag skulle turen gå ud til det nordligste
punkt på Mallorca, som hedder Cap De Formentor, en meget kuperet
rute som slutter ved et fyrtårn, det var også i dag, vi skulle
køre igennem en tunnel, det er lidt at en prøvelse, da der ikke
er noget lys i dem, igen en dag med tørvejr. Vi kørte fra
Alcudia til Port De Polenca videre ud til fyrtårnet, en meget
smuk tur som hele tiden enten går opad eller nedad, der er
næsten ikke et sted, som er fladt. Ved fyrtårnet vender man igen
sin cykel 180 grader og kører samme vej tilbage til Port De
Polenca, herfra valgte nogle at køre hjem andre kørte en ekstra
tur, de førstnævnte kom hjem i tørvejr mens dem som valgte at
køre lidt længere inklusiv mig selv, fik en ordentlig regnbyge,
men ellers en rigtig dejlig tur.
Tur fakta
85 km
23.2 i gennemsnit
1170 højdemeter
11 % max stigning
4 % gennemsnit stigning
Træning dag
5.
Dagen i dag blev bestemt til at skulle være
turens højdepunkt, med mange kilometer samt højdemeter, turen
startede blødt ud over SaPobla, Büger, Chapanet, Selva, Lloseta,
Alaro, Consell,
Videre til Bunyola hvor den første stigning
starter op til Soller, en efter min mening fantastisk flot
opkørsel med mange hårnålesving, efter toppen kommer der en
nedkørsel til Soller, vel nede var vi klar til at begynde
opkørslen til Mallorcas højeste punkt nemlig Puig Major.
Desværre havde vi fået vejrguderne mod os, for der kom et
omslag, som gjorde resten af turen til noget af en prøvelse.
Turen op til Puig Major er en 14,5
kilometer opkørsel, som normalt er en flot tur, men for os blev
det en sej kamp pga. vejret, der er også 2 tunneler som man skal
igennem, i disse var der helle ikke lys, og da vejret samtidigt
var meget dårligt, blev det lidt af en prøvelse at komme
igennem. Da vi nåede toppen og skulle til at køre ned igen, stod
termometeret på 7 grader, og da vi også var våde, blev det en
kold tur hjem over, heldigvis kom vi efter cirka 20 kilometer,
til den samme tank, hvor vi havde været før, ved siden af tanken
var der et spisested, hvor vi kunne få lidt varme i kroppen samt
noget varmt at drikke og lidt at spise. Derefter var der igen en
lang nedkørsel på våde veje, men jo længere ned af bjerget vi
kom, steg temperaturen, det hjalp lidt på humøret, da vi nåede
Pollenca kunne det kun gå for langsomt med at nå hjem til
hotellet.
Tur fakta
144 km
22.2 km i gennemsnit
2015 højdemeter
11 % max stigning
4 % gennemsnit stigning
Træning 6
dag.
Efter gårsdagens tur valgte, vi igen en tur
mod sydøst, ned til et kloster hvor der var en 5 km
opkørsel.Turen gik over Can Picafort , Santa Margalida, Petra,
Fellanitex, vidre til San Salvador kloster, igen en meget smuk
tur da vejret var med os, fra toppen var der utrolig flot udsigt
ud over landskabet, hjemturen gik over Manacor, Arta, Can
Picafort , og hjem til hotellet.
Tur fakta
114 km
25.5 i gennemsnit
1110 højdemeter
11 % max stigning
3 % gennemsnitstigning.
Trænings dag
7
Claus, Anders, Morten og Bjarke kørte en
tur på cirka 75 km, mens vi andre slappede af og fik købt lidt
gaver med hjem.
En uge går hurtigt, også selvom vejret ikke
var med os hele tiden, men set over alle 7 dage syntes jeg, at
det var en fantastisk dejlig tur, som jeg gerne vil deltage i
igen, hvis muligheden byder sig,
Dette skal også være en opfordring til alle
andre i Team Taasinge til at prøve kræfter med de bjerge, som
findes på Mallorca, samt se øen fra cykel.
Vi var også forskånet for grimme styrt
eller alvorlige materiale defekter.
Mange tak til alle som deltog og som gjorde
turen til en stor oplevelse samt et stor tak til Bjarke, som har
brugt meget tid på at få alt på plads med Bravo Tours.
MVH
Søren
|