Team Taasinge

Cykelklub

11. juli 2011

300 km rundt om søen

Af Barren, cykelrookie Team Tåsinge

Jo, det er en stor sø der er tale om. Helt nøjagtig den næststørste sø i Sverige. Nemlig Vättern, der er lillebror til Värnern.

Nu var det så VätternRundan, som det hedder på svensk, der ventede på mig lørdag den 18. juni. Verdens største motionsløb på 300 km.

Så jo, efter at have kørt på landevejsracer siden juni sidste år, var det en udfordring, der ville noget. Jeg er jo stadigvæk at betegne som cykel-rookie med et års tid i den verden.

Og lad det være skrevet med det samme. Det gik godt. Ja, jeg kan vel stramme den til at sige, at det gik over al forventning.

Jeg kom gennem alle 300 km. Jeg havde satset på en tid på mellem 10-12 timer. Optimistisk ti timer. Realistisk 11-12 timer. Men Garminen klikkede efter 9,55 timer incl. pauser. Mens den reelle køretid var 9,26,54 svarende til en gns.fart på 31,3 km/t. Så jo, det var vist en ok tid for en halvgammel mand på 49 år!!

Og jo, det var oplevelse at deltage i løbet sammen med 19.000 andre motionister fra 37 forskellige lande. Der blev sendt cykelryttere af sted fra kl.19.30 fredag aften frem til lørdag morgen kl. 8.30. Vi kom af sted i grupper på 70-80 mand. Jeg startede kl.02.10 om natten. Men allerede efter en times tid var det så småt lys, så cykellygten kunne slukkes.

Da jeg var alene af sted, var der ingen at følges med. Men det betød til gengæld, at jeg kunne lægge mig på hjul af dem, jeg havde lyst til. Så det gjorde jeg. De første 40 km kom jeg af sted med en flok svenskere på syv-otte mand, der satte en god fart med omkring 34-35 km/t. Jeg lagde mig bagerst, og da jeg så endelig tog føring, kunne jeg pludselig konstatere, at de ikke var med længere! Så jeg fortsatte alene. Nå ja, alene er så meget sagt. Det er du jo ikke, når der er over 19.000 ryttere på vejene.

Så snart efter havde jeg kørt en ny gruppe op. Og sådan fortsatte det hele Vättern rundt. Nogle gange lå jeg alene midt mellem to gruppe, andre gange lå jeg i længere periode og kørte sammen med andre, mens vi nød solopgangen over søen. 

Og det var en smuk tur. Både nedturen fra Motala og ned langs den østlige side af søen til Jönköping – omkring 110 km i modvind. Så gik det op langs vestsiden forbi Hjo, Fagerhult og til Karlsborg øverst ved søen i dejlig med/sidevind, inden vi tog de sidste 50 km i let modvind tilbage til Motala. 

Og nej, jeg havde hverken ondt i bagdelen, mellem benene eller i benene, da jeg rundede målstregen ved frokosttid lørdag, Lidt ømhed i benene, som fruen masserede væk om aftenen på hotellet. 

Så jeg kan konstatere, at træningen på spinningcyklen hos Dansk Fittness i vinter, timerne på landevejene henover foråret både sammen med Team Tåsinge-drengene – selv om det ikke blev så tit, som jeg gerne ville – jobbet!! – og de mange timer alene på landevejene på Sydfyn, Tåsinge og Langeland gav bonus.

I alt havde jeg omkring 1100 km spining i benene samt 2800 km. på landevejsraceren inden jeg tog til Sverige. Derimod havde jeg aldrig før kørt så langt. Jeg havde planer om at må 180-200 km under træningen, men nåede kun 130 km. Det viste sig dog, at det ikke gav problemer undervejs.

Om jeg skal køre Vättern Rundt igen? Jo, det tror jeg. Måske ikke i 2012. Men om et par år. Her er målet formentlig Sjælland Rundt eller måske en tur til Frankring. Tiden må vise det. Næste mål er Fyen Rundt. Og mon ikke jeg skulle prøve at gå fra 110 km sidste år til 180 km i år?? 

PS. De hurtigste Vättern Rundt kørte de 300 km på 6 timer og 52 min. Respekt!!